Om vores løsninger

MOC er et teknisk webbureau med 100% fokus på web og webbaserede løsninger. Vi arbejder næsten udelukkende med open source content management systemet TYPO3 og har stor erfaring med implementeringer af systemet i alle typer af organisationer og som løsning på en lang række af forskellige behov.

Vi har leveret løsninger igennem MOC siden 2005, men har været med helt fra starten af TYPO3 tilbage i 2000, så vi kender systemet ud og ind. Vi har flere medlemmer i kerneudviklergruppen og en mand repræsenteret i TYPO3 Associations Styregruppe.

Vi siger selv, at vi synes det er sjovt når det er svært, og vi sætter en ære i at løse ting der er umulige uden at gå på kompromis med, at vi vil levere løsninger og service i en høj kvalitet.

Vi taler ikke i koder, selvom vi alle sammen er teknikere, og vi som firma har specialiseret os i den tekniske del. Men det betyder at du altid får fat i folk der ved hvad de snakker om.

Vi ved også at der er andre ting som er essentielle i processen med at skabe en succesfuld webløsning. Vi er således vant til at arbejde tæt sammen med vores kunder om at forstå deres behov og definere den bedste løsning, ligesom vi ofte arbejder sammen med designere og informationsarkitekter om den grafiske og kommunikative del af webløsningen.

MOC har fokus på processen og vi arbejder målrettet ud fra SCRUM metoden som er en agil udviklingsmetode. Vi har tre certificerede SCRUM masters i virksomheden og har organiseret os i to teams der hver især sætter en ære i at levere gode projekter.

Vores kunder er alt fra mindre og mellemstore virksomheder over frivillige organisationer til store internationale C20 selskaber. Vi hjælper dem med alt fra corporate websites over intranets til specialudviklede administrationssystemer.

Vi har f.eks. hjulpet Topdanmark med at implementere TYPO3 som virksomhedens fælles webplatform, vi har udviklet et nyt intranet til Roskilde Festival og vi udvikler løbende projekt-websites til Gyldendal koncernen.

Nyheder

I går dumpede der et diplom ind af døren. MOC er blevet udnævnt til Gazelle 2011. Det betyder at vi...

» Læs mere

Blog

14/03/2011

Take a look at one of the project at the MOC Hackathon. We decided to try and make a full webshop...

» Læs mere
07/03/2011

Take a look at our new tutorial section on our website. We will try to write new tuorials...

» Læs mere

Twitter